Ideen bag Den gode rus - Smilinger.dk
Smilinger.dk
Smilingers på Facebook Smilinger (billeder) RSS Feed

Ideen bag Den gode rus

Denne tegneserie blev lavet i forbindelse med skolen. Det var i 9. klasse, hvor Misbrugscenteret i Esbjerg uddelte opgavehæfter til alle klasserne på vores årgang. En af opgaverne var, at man skulle lave en tegneserie med titlen Den gode rus, som skulle handle om, at komme ud i noget skidt, for derefter at komme ud af det igen og opleve den gode rus. Eftersom vi begge godt kan lide at være kreative, og før havde lavet tegneserier og arbejdede rigtig godt sammen, blev vi enige om, at vi ville lave tegneserieopgaven. Man kunne desuden vinde et gavekort til klassekassen, så derfor stilede vi lidt højere og brugte utroligt mange timer på denne tegneserie. Da vi var færdige, fremlagde vi den for klassen, hvor den blev positivt modtaget. Vi sendte også tegneserien ind til Misbrugscenteret, men desværre vandt vi ikke gavekortet.